
mandag den 31. august 2009
UFO færdig

søndag den 30. august 2009
DPF Træf i Roskilde
Søndag morgen vågnede jeg tidligt, og var fast besluttet på at komme på højkant, så jeg kunne komme til Roskilde. Men da jeg startede dagen med at tage et par piller og sidde og "stene" i en lænestol, for senere pga kvalme og feber måtte lægge mig, var jeg godt nok ved at opgive tanken. Det endte med at jeg gik i seng, og bare koncentrerede mig om at "overleve". Et par timer senere stod jeg op, og konstaterede at jeg var frisk nok til at kigge derud - heldigvis!!!
Det var helt fantastisk. Jeg er fyldt med inspiration efter at have set hundredevis af quilts og skønne stoffer. Desværre er vores kamera til reparation, så jeg har ikke nogen gode billeder. Min mobiltelefon var ikke meget bevendt til billeder derude, så jeg må prøve bare at huske alle indtrykkene.
Jeg var meget imponeret over den fine udstilling. Hvor kan man altså lave meget flot med stof og tråd.
Der var mange mennesker, men slet ikke så mange, at man ikke kunne nå at se det hele.
Jeg holdt i ca 3 timer inden jeg måtte ringe efter min "taxi". Så måtte jeg lige have et par timer på sofaen igen.
Jeg fik selvfølgelig også handlet lidt. De røde/hvide stoffer er til et juleprojekt jeg har planlagt. De andre ville bare med mig hjem. Bogen One-Block Wonders glæder jeg mig til at læse og prøve teknikken fra. Jeg synes det er nogle fantastisk smukke resultater der kommer ud af det.
mandag den 3. august 2009
Serieproduktion?
Se bare her, er det ikke fantastisk smukt. Vi nød turen selvom vejret kunne have været bedre. Det regnede stort set hver dag, så regntøjet blev rigtig luftet.
mandag den 13. juli 2009
rygsæk og dækkeservietter
De ser jo faktisk også rigtig godt ud på mit nye havebord, så det kan da være at jeg skal prøve mønsteret igen.
Nu er det ved at være ferietid, så enten får jeg lavet en masse, eller også får jeg ikke lavet noget som helst. Jeg har dog et par småprojekter på tegnebrættet, så mon ikke der kommer lidt ud af det. Jeg vil også gerne blive lidt mere fortrolig med den nye symaskine.
søndag den 14. juni 2009
Symaskine m.m.
fredag den 17. april 2009
Fødselsdagsswap
Det var en stor fornøjelse at sidde i sy-rummet i dag, for mine søde børn har foræret mig et rejsestrygejern, så jeg behøver slet ikke rejse mig for at prese sømme.
Da jeg opdagede hvor hurtigt det gik med min fødselsdagsblok, kunne jeg jo ligeså godt gribe fat i et andet projekt der lå på sybordet - nye betræk til mine opbevaringsboxe i entreen. Jeg håber de bliver færdige i løbet af weekenden, så kommer der billede af dem...
mandag den 30. marts 2009
Indkøbs weekend

I lørdags tog vi en tur til Malmø for at handle. Egentlig havde vi planlagt at fylde bilen op med dagligvarer, men det blev lidt andet der kom med hjem. På centralstationen i Malmø har de et stort udvalg af quiltemagasiner, så det skulle jeg da lige kigge på ( der kom også et par stykker med hjem til inspiration).
Vi kom forbi en Panduro hobby. Jeg manglede perler til mine kurve, og fandt nogen der passede perfekt til formålet.

Inden jeg for alvor havde nået at nyde mine indkøb, var jeg søndag på Kreativ Messe i Roskilde sammen med en veninde. Uha, så mange gode sager samlet på et sted...
Selvom jeg virkelig forsøgt at begrænse mine indkøb, så kom der alligevel nogen forskellige stoffer med hjem.
Det lyse med rosenknopperne, er planlagt til en bordløber til en gave. Jeg har de andre stoffer der skal bruges.
De her stoffer skal bruges til nogen dækkeservietter tror jeg, men man kan jo aldrig vide om jeg kommer på andre tanker.
Og så var der de her stoffer. Farverne er ikke helt korrekt gengivet på billedet, men dem måtte jeg altså bare eje.
Jeg har taget billederne med min nye mobiltelefon. Jeg skulle lige teste kvaliteten, men ejg tror nu nok jeg går tilbage til at bruge det almindelige kamera igen, for farverne og billederne generelt ER bedre med det kamera, men det kan da bruges i en snæver vending.
Der er nu gået en uge siden jeg begyndte at arbejde igen. Jeg må indse, at det er hårdere end jeg havde regnet med. Det varer nok lidt før jeg er 100% på fuld tid. Jeg er dødtræt når jeg kommer hjem lige efter frokost. Nå, en uge mere, så har jeg 14 dages ferie.
The Easter farics are a gift from my dear aunt.
