CLICK HERE FOR FREE BLOG LAYOUTS, LINK BUTTONS AND MORE! »

søndag den 19. december 2010

December nyt

I denne måned har jeg arbejdet med Hannes DHD, men er lidt bagud. Jeg mangler at sy den sidste  række på, og så kanterne, men det kan da være at jeg bliver færdig inden jul ;-). Det har været meget hyggeligt at prøve at følge med, men jeg synes der er så mange forskellige aktiviteter, der gør at jeg ikke hver dag kan nå at følge med.

Jeg har også en juleløber, som lige mangler de sidste sting. Jeg skal have hæftet ender efter quiltning og så skal der lige sys lidt perler på hist og her (hvor maskinquiltningen ikke er for fin i kanten). Det kræver godt nok noget øvelse inden jeg bliver dus med frihåndsquiltning på maskine. Måske skulle jeg bare kaste mig ud i en række prøveklude, for jeg vil så gerne lære det.

Næste uge bliver lidt roligere end sædvanligt, for alle aftenaktiviteterne holder juleferie nu, så Mors Taxi kan også holde juleferie.

En enkelt julegave har jeg fået lavet. En lille toilettaske efter syboks modellen. Den var sjov at lave, men jeg synes det var besværligt med de sidste sømme gennem alle lagene.



Lidt selvforkælelse skal der også være plads til i den søde juletid, så derfor har jeg ofret et silikonefingerbøl på mig selv. Det er intet mindre end fantastisk. Det bliver jo siddende på fingeren hele tiden! Normalt flyver mit fingerbøl rundt i stuen og jeg kravler rundt og leder efter det, hvis ikke jeg opgiver og finder mig i en gennemhullet langefinger. Med det nye fingerbøl er den tid forbi.

onsdag den 1. december 2010

Julen nærmer sig

Så står julen for døren.

I søndags havde vi rigtig familiehygge. Vi havde lavet mønske klejner og pebernødder, så der var rigtig hygge ved "adventskransen".



Familien er ikke rigtig tilfreds med den adventsdekoration jeg har lavet. Næste år skal det være en grankrans med hvide lys og røde bånd. Ikke lige min stil, men en gang imellem skal det vel også være som resten af huset ønsker. Så må vi jo se om jeg kan huske det helt til næste år ;-)

Sidste gang jeg var til patchwork kursus skulle vi applikere nisser efter det mønster der var i Kludemagasinet sidste år. Jeg er ikke så vild med de små gløggbrikker, så jeg fik forstørret hjertet op, så det blev til dækkeservietter. Jeg var også meget i tvivl om mine evner mht applikation, så jeg tænkte at man kan jo altid bruge en enkelt, hvis jeg ikke har lyst til at lave en hel serie. Faktisk synes jeg det er ret sjovt, så jeg endte med 6 dækkeservietter, som nu er blevet helt færdige.



Det er rart endelig at få afsluttet noget. Der ligger masser af igangværende projekter i mit rum, og masser af ting jeg gerne vil i gang med. Hvad skete der lige med mit nytårsforsæt om at afsluttet noget inden jeg starter på noget nyt???