CLICK HERE FOR FREE BLOG LAYOUTS, LINK BUTTONS AND MORE! »

fredag den 30. januar 2009

Slumretæppe

Det går stille og roligt fremad med slumretæppet. Onsdag var jeg på indkøb i Køge. Jeg manglede stof til kanterne, men hov der faldt vist lidt ekstra ned i posen.

Det blå stof er til kanten og det grønne til lukkekanten. Jeg kunne slet ikke stå for det lyserøde stof, jeg tænker at bruge det til tasken til Selikene.


Hæftemaskinen har været god til at hæfte tæppet sammen med. Det var ikke helt nemt med de første, men efterhånden gik det som en leg. Jeg er godt i gang med at quilte det i hånden. Det er ret lækkert at sidde og putte sig under imens. Jeg skal have fundet en quilteskabelon til kanten. Jeg har set en med nogen sommerfugle, den kunne jeg godt tænke mig at bruge. Men hvem ved hvad det ender med.

Her er lige et billede at tæppet inden jeg gik i gang med at quilte.


Jeg har også fået lidt gang i strikkepindene. For ca 1½ år siden begyndte jeg at strikke en bluse til mig selv. Jeg er for længst færdig med både ryg og forstykke, men ca halvvejs på det første ærme gik det i stå. Nu er det ærme så godt som færdigt, så mon ikke trøjen bliver færdig en dag...

Jeg har faktisk mere lyst til at strikke et sjal. Sidste vinter strikkede jeg et til min mor af noget tyndt mohair garn. Det blev rigtig lækkert. Så jeg tror jeg vil strikke et til mig selv af samme type garn. Et andet mønster tror jeg, hvis jeg kan finde det helt rigtige.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar