CLICK HERE FOR FREE BLOG LAYOUTS, LINK BUTTONS AND MORE! »

lørdag den 19. september 2009

Virus

Øv, jeg er blevet ramt af en virus på balancenerven. Svimmel hele tiden, bare man blinker med øjnene, sejler det hele. Øv, øv, øv. Det ville ellers have været dejligt at komme ud og nyde det fantastiske sensommervejr. Jeg skulle egentlig i haven og have ordnet lidt, men efter at have sorteret vasketøj og fyldt maskinen et par gange i dag, synes jeg ikke lige jeg kan klare mere af den slags.

Forleden fik jeg startet på det strikkede sjal som jeg længe gerne har villet lave. Mønsteret er noget indviklet, så jeg er glad for at det kun er en bort rundt i kanten. Mønsteret går over 12 pinde, så det skulle da ellers være til at huske, men jeg må troligt sidde med næsen i mønsteret hele tiden.


Jeg har fået strikket lidt over halvdelen af den ene side. Garnet er rigtig lækkert. Det er Kidopale et fnuglet mohair garn og jeg strikker på pind nr 4. Når borten er færdig er det bare glatstrikning for resten, så bliver det lettere at se TV samtidig.

Jeg er kommet lidt videre med min Witch, men er lige ved at komme bagud igen, for 3. del er for længst kommet, så jeg må snart til symaskinen igen. Jeg ved ikke helt hvor tilfreds jeg er med de to med grønt hår, for jeg synes ikke de skiller sig rigtig ud fra baggrunden.

Nå, men det kan jo være det kommer til at se bedre ud, når man ser det hele sammen.

2 kommentarer:

  1. øv hvor væmmeligt med den virus. Og så i det skønne sensommervejr. Rigtig god bedring med dig :-)

    SvarSlet
  2. ihh Gitte - du har vundet en give away hos gumtrees designers...tillykke søde...hvor er det dejligt :-)

    SvarSlet