CLICK HERE FOR FREE BLOG LAYOUTS, LINK BUTTONS AND MORE! »

onsdag den 25. marts 2009

Et år ældre

Ja, så blev jeg igen et år ældre. Det fejrede jeg ved at starte på arbejde igen efter næsten 3 måneders sygemelding. Det er gået rigtig godt de første 2 dage, så nu er jeg rigtig fortrøstningsfuld. Godt nok har jeg kun været på arbejde nogen få timer ad gangen, men jeg har det stadig godt.

I går på min fødselsdag var der forældremøde i sejlklubben. Hvordan er det at være "sejler forældre"? Det var meget spændende, og Tobias var også meget begejstret for oplægget. Det har givet stof til diskussion i det lille hjem om hvordan vi skal håndtere det herhjemme.

I dag startede jeg med at komme ½ time for sent til et møde (hvor svært kan det lige være at læse en mødeindkaldelse?!). I eftermiddag stod der pludselig en håndværker, der gerne ville kigge på vores trapper - det vidste jeg ikke lige noget om, og for at gøre det hele fuldendt havde jeg glemt, at der skulle komme en fra banken og vurdere huset!!! Det kan da kun blive bedre i morgen LOL.

Jeg har ikke fået lavet så meget håndarbejde de sidste dage, men regner med at få lavet endnu en lille kurv færdig i dag eller i morgen. Der kommer selvfølgelig billede, når den er færdig.

1 kommentar:

  1. hej

    Tillykke med fødselsdagen ( lidt forsinket)
    Hilsen Hanne

    SvarSlet