CLICK HERE FOR FREE BLOG LAYOUTS, LINK BUTTONS AND MORE! »

mandag den 30. august 2010

Træf i Skærbæk

Jeg kom selvfølgelig afsted til træf i Skærbæk og havde en fantastisk dag. Patchwork-butikken havde arrangeret bustur fra Køge kl 7 lørdag morgen, så jeg var som mange andre tidligt på stikkerne. Bussen var stort set helt fyldt op af forventningsfulde damer. Patchwork-butikken havde sørget for lidt tidsfordriv undervejs: Vi fik alle lidt stof og et mønster til et kuffertmærke, som vi kunne forlyste os med undervejs. Jeg fik begyndt på det, men konstaterede hurtigt, at jeg have brug for lidt mere ro til at komme godt i gang med det.  Jeg fik lavet det næsten færdigt i går, for jeg tænker at det vil være et godt kendemærke, når Tobias skal med skolen til Rom i næste uge. Der skal nok komme et billede, når det er færdigt.

Tilbage til Skærbæk...
Hold da lige op hvor var der mange mennesker. Det var nødvendigt at bruge albuerne lidt for at komme til at se noget som helst. Der var mange spændende ting at se på i alle butikkerne, så det tog mig lang tid at komme gennem dem allesammen. Jeg købte selvfølgelig en del. Møstre til nogle figurer til ophæng hos Jettes Patchwork, mønster til et vægtæppe i Japansk foldeteknik hos Sy & Ide, Sykit til en julebordløber hos Sy og Rens, og lidt knapper og andet tilbehør. 

Hvis jeg skal komme med nogen form for kritik af træffet, så synes jeg det var lidt svært at få hold på udstillingen af tæpper. De var spredt rundt i mange lokaler, og nogle hang i hallen bag butikkerne, så jeg tænker, at der er en del som ikke har fået set alle de smukke udstillede tæpper.

Jeg var meget fascineret af disse 2 flotte tæpper. Jeg tænker, at hvis jeg skulle sy sådan et tæppe ville det tage mig 10 år, med alle de applikationer og den meget fine quiltning.




Dette billede er næsten 3D-agtigt og meget smukt i al sin enkelthed.

 Men der var jo i massevis af andre smukke og sjove tæpper allevegne.

Jeg er klar til Odense næste år!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar