CLICK HERE FOR FREE BLOG LAYOUTS, LINK BUTTONS AND MORE! »

mandag den 1. august 2011

Hannes DHU

Tja faktisk har jeg slet ikke været med i Hannes DHU. Da den startede skulle vi straks på sommerferie, så jeg tænkte, at det måtte vente til vi kom hjem. Da vi kom hjem fra ferie var den næsten færdig, men jeg stod lige og manglede en gave, og det kunne DHUen godt lige bruges til. Den skulle bare lige gøres lidt mindre, og så ville jeg makinsy den. Så efter et lille geometrikursus fik jeg regnet mønsteret om og beregnet hvor store kvadrater jeg skulle skære for at få trekanter i den rigtige størrelse. Men sikke et mas jeg har haft med den. Jeg har pillet op et utal af gange fordi jeg blev ved med at vende et eller andet forkert.

Her er så min version - måske ikke så sommerlig, men jeg er ganske godt tilfreds med resultatet. Den er i hvert fald pakket ind og sendt med posten til modtageren.




Ellers har jeg ikke rigtig fået gjort noget færdigt hen over sommeren ud over en hel serie kuffertmærker, som jeg selvfølgelig har glemt at fotografere.

Vi var på en rigtig dejlig ferie til Tyskland og Italien. Først havde vi et par overnatninger i et mobilhome ved Nürnberg i regnvejr. Det var hundekoldt, men heldigvis steg temperaturen betragteligt da vi kom op over alperne. Vi havde en pragtfuld lejlighed i det nordlige Toscana. Se bare udsigten fra terrassen her:
Og se lige havebordene som måske kan give inspiration til et eller andet



Nu må der så bare gerne komme noget stabilt godt vejr herhjemme så vi kan nyde resten af sommeren.

lørdag den 18. juni 2011

Kurvetaske igen

Jeg har tidligere vist den taske på kurv jeg har syet. Marie har spurgt til hvordan tasken er syet fast på kurven.


Da jeg havde syet patchworkstykket og samlet det i en ring syede jeg det ret mod ret fast på kurven med så små sting det kunne lade sig gøre. Det var faktisk nemmere end jeg havde regnet med, men det kommer sikkert helt an på hvilken kurv man syr på.

 Bagefter syede jeg foret på på samme måde bare indefra. Som i måske kan se på billedet er der en metalramme i den kurv jeg har brugt. 'jeg sørgede for at min syning ligger under rammen, så den øverste del af metalrammen er syet fast til tasken.

Da taskestykket og foret (som jeg havde syet lommer i først) var syet på kurven satte jeg hanke på, og ført til sidst samlede jeg stykket med lynlås, foer og ydertaske med en almindelig lukkekant.
Jeg synes tasken er rigtig god og rummelig, men der er en tendens til at de mindre ting i tasken falder ned i kurven, og de lidt større står ovenpå kanten af kurven og ikke kommer helt ned i bunden.

Håber billederne kan hjælpe til hvordan den er samlet. I hvert fals har jeg nu fået ryddet op i den ;-)

Her står den mest på tæpper i syrummet. Efter at have syet december blokken på den BOM jeg har deltaget i, gik det helt i stå. Jeg havde ellers fulgt med og fået syet månedens blok hver eneste måned, men da armen gjorde knuder blev det ikke lige til mere.

Nu har jeg heldigvis fået gjort noget ved det igen. Alle blokkene er syet, og jeg har fået syet dem sammen med stolper og hjørneblokke.

Udenom skal der være en kant med stjerner. I efteråret har jeg skåret stoffet til stjernerne, og har også fået syet stjernespidserne, men de er ikke samlede endnu, så der er nok til et par aftners underholdning endnu.

Det har været rigtig spændende at deltage i BOMen. Når pakkerne er kommet har jeg næsten ikke kunnet vente med at få dem syet, så sådan en vil jeg helt sikkert deltage i igen.

Så har jeg snart 2 tæpper der er klar til quiltning. Mon ikke snart jeg skulle tage fat på nogle andre opgaver - det er jo ikke fordi der mangler ideer....

søndag den 22. maj 2011

Energize quilt

Pyha, så blev endelig den sidste søm syet i denne top. Der er godt nok gået nogle meter tråd til denne. Jeg synes jeg har syet og syet og syet. Men i fredags var der et vendepunkt, da jeg var færdig med alle blokkene, og kunne begynde at pusle dem på plads. Når først sammensyningen af blokkene begynder kan man se enden - og det blev så i dag.  Den har været længe undervejs, for jeg synes ikke jeg kom nogen vegne, så det er dejligt at se den næsten færdig.

Jeg havde faktisk et lille luksusproblem. Mine nye design wall var for lille til tæppet!! Jeg måtte bruge gulvet indtil blokkene var syet samme til rækker. Det måler 148 x 183 cm.

Nu skal jeg have fundet noget bagsidestof. Den skal maskinquiltes i et enkelt mønster rundt i firkanterne. Det glæder jeg mig til at prøve kræfter med. Der skal ikke nogen kant på, jeg regner med at bukke bagside stoffet om til lukkekant.

onsdag den 11. maj 2011

Taske på kurv

Hold da op hvor er det længe siden jeg har lavet et indlæg her på bloggen. Der er gået rigtig lang tid inden min arm er kommet sig så meget at jeg kan sy igen. Jeg kan stadig mærke, når jeg tager fat i noget tungt, men ellers mærker jeg heldigvis ikke noget til det mere.

Det første jeg har gjort er at sy min taske på kurv færdig. Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle få syet taskestykket på kurven, så det gik jeg og tænkte meget over og kunne ikke rigtig få taget mig sammen til at forsøge. Da jeg så først gik i gang var det ganske uproblematisk - typisk!!!

Jeg er blevet rigtig godt tilfreds med resultatet. Det var svært at sy hankene pænt på, så jeg har skjult påsyningen bag nogle store træ perler. Tasken er dejligt stor, så der kan være A4-dokumenter i den uden problemer.


Jeg har valgt at sætte en lynlås i, selvom jeg bestemt ikke er venner med lynlåse der skal monteres!! I foret har jeg syet et par simple lommer, så der er lidt hold på mobiltelefon, nøgler o.l.
I Påskeferien tog vi fat ude i det der engang har været køkkenhave. De 5 år vi har boet her har skvalderkål fået lov at vokse vildt der, så der var noget af en udfordring. Vi har haft en stor presenning spredt ud over det for at forsøge at kvæle noget af det. Det så også godt ud, men det spirer jo lige så snart der kommer lys til. Nu har vi besluttet at der skal sås græs, og så må plæneklipperen sørge for at holde skvalderkålen nede.



Sådan så det ud da vi gik i gang med fræseren i påsken. Det er et stort og tungt arbejde, men det skrider stille og roligt frem. Vi er nu kommet så langt at vi skal til at udjævne niveau forskellene, så hvis vejret tillader det bliver det nok weekendens opgave.


søndag den 27. februar 2011

Energi

Så er den vinterferie ved at være forbi. Jeg havde regnet med at jeg skulle bruge en del tid ved symaskinen, eller med håndsyning, for vi havde bare planlagt total afslapning i familien. Men sådan skulle det ikke gå. Gennem et stykke tid har jeg haft nogle smerter i armen, men nu var de næsten ikke til at holde ud. Det er formentlig seneskedehindebetændelse, og jeg kunne mærke at det eneste, som hjalp var at holde hånd/arm i ro -  og selvfølgelig højre!!! (det er formentlig håndquiltning af et tæppe med fleece bagside, som har forvoldt skaden)

 Til sidst var jeg ved at gå så meget amok over ikke at kunne sy, eller noget som helst andet for den sags skyld, at jeg har bestilt en tid hos lægen i næste uge. Desuden købte jeg et håndledsbånd, som fikserer håndleddet, så det holdes i ro. Det har hjulpet en hel del, men jeg kan stadig ikke sy.

Jeg var faktisk i min iver gået i gang med lukkekanten på et tæppe, men måtte opgive efter ganske få sting.

Sidst jeg var på patchwork kursus blev jeg færdig med at sy alle strimlerne sammen på min energize quilt. Rigtig dejligt. Så det har også trukket noget i mig for at komme videre med den.

Det er faktisk lidt svært at gengive på billedet, hvor mange strimler der er tale om. Der er 14 gule og 14 blå, som hver er syet sammen af 7 stoffer. Næste step er at skære dem op i kvadrater og derefter trekanter, som skal pusles sammen.

Sjovt nok kunne min arm godt klare at skære lidt en aften (eller også ville jeg slet ikke mærke det), så jeg fik skåret nogle trekanter og prøvede lige at hænge dem op på min design wall, for at få en fornemmelse af hvordan det færdige resultat bliver.

Design wall'en skal selvfølgelig monteres lidt mere permanent, på en anden væg, men den kan da godt bruges på den midlertidige plads.

Lidt kom der da ud af ferien, og nu håber vi så bare på lægens mirakelkur i næste uge, så jeg kan komme videre med alle mine projekter.

onsdag den 19. januar 2011

Chokolade

Pyha, nu har jeg været syg i snart en uge og ikke engang orket at røre en synål. Nu er jeg så kommet så meget til hægterne, at jeg fik lyst til at give min blog et face lift. Og hvilket tema kan være bedre end chokolade???

I lørdags var jeg lige et kort smut forbi på det månedlige patchwork kursus. Vi skulle lave en taske på en kurv, og det skulle jeg da ikke gå glip af, selvom jeg ikke havde det ret godt. Jeg fik startet op og fik i løbet af lørdagen lavet den ene af de to keltiske fletninger, som skal være på midten. Jeg har også skåret stof til resten, men jeg må nok se at få quiltet det ene tæppe færdigt inden jeg går videre med taskeprojektet. Der er fleece bagside på tæppet, og det er faktisk ret hårdt at quilte i, så jeg kan ikke holde det ud ret længe ad gangen. 
 
 Dette er kurven, som skal danne bunden af tasken. Låget skal selvfølgelig lige pilles af.

Nu hvor jeg kigger på billedet, kan det da godt være at jeg vælger at lave denne fletning om, for den er da piv skæv.

onsdag den 5. januar 2011

Nytår - status

Så kom vi ind i 2011 og det nye år giver anledning til at gøre status over aktiviteterne i syrummet.

Som de fleste andre har jeg en del ufærdige projekter liggende som jeg måske skulle se at få gjort lidt ved i år.

1. Min Happy Village er endnu i et meget tidligt stadium
2. One Piece Wonder er syet sammen. men mangler kanter og montering
3. Selepude til Nicolai. Jeg har quiltet den, mangler blot montering.
4. Hannes jule DHD - mangler quiltning og montering.

Det var da egentlig slet ikke så slemt som jeg troede.

Så er der de "aktive" projekter lige nu:
1. Jelly roll quilt. Jeg er i gang med quiltning.
2. Quilt af MANGE strimler. Det bliver et langvarigt projekt. Jeg har fået skåret alle strimlerne og syet halvdelen af dem sammen, så der er laaaaaaaaaaaaaaang vej igen.
3. Fat Quarter Shops Designer Mystery BOM. Jeg er lidt stolt af at jeg har været godt med indtil nu. Jeg har godt nok ikke fået syet december blokken endnu, men januar blokken er jo heller ikke på vej endnu.

Og så er der lige nogen af de ting der er købt ind til.... Men det kan jo være, at det når at blive til noget andet ;-).

Efter en uges ferie, med en del sygdom, så synes jeg det er lidt hårdt at komme i gang igen, så i aften har jeg besluttet at jeg vil danne partnerskab med sofaen, og i øvrigt gå tidligt i seng. Jeg har dog lige fået lavet årets første portion müsli - stænger. D.v.s. de er bagt, men endnu ikke skåret ud. De er blevet det helt store hit herhjemme, dels som morgenmad og dels som en mættende snack. Og så er de så dejligt nemme at lave.