CLICK HERE FOR FREE BLOG LAYOUTS, LINK BUTTONS AND MORE! »

onsdag den 19. januar 2011

Chokolade

Pyha, nu har jeg været syg i snart en uge og ikke engang orket at røre en synål. Nu er jeg så kommet så meget til hægterne, at jeg fik lyst til at give min blog et face lift. Og hvilket tema kan være bedre end chokolade???

I lørdags var jeg lige et kort smut forbi på det månedlige patchwork kursus. Vi skulle lave en taske på en kurv, og det skulle jeg da ikke gå glip af, selvom jeg ikke havde det ret godt. Jeg fik startet op og fik i løbet af lørdagen lavet den ene af de to keltiske fletninger, som skal være på midten. Jeg har også skåret stof til resten, men jeg må nok se at få quiltet det ene tæppe færdigt inden jeg går videre med taskeprojektet. Der er fleece bagside på tæppet, og det er faktisk ret hårdt at quilte i, så jeg kan ikke holde det ud ret længe ad gangen. 
 
 Dette er kurven, som skal danne bunden af tasken. Låget skal selvfølgelig lige pilles af.

Nu hvor jeg kigger på billedet, kan det da godt være at jeg vælger at lave denne fletning om, for den er da piv skæv.

onsdag den 5. januar 2011

Nytår - status

Så kom vi ind i 2011 og det nye år giver anledning til at gøre status over aktiviteterne i syrummet.

Som de fleste andre har jeg en del ufærdige projekter liggende som jeg måske skulle se at få gjort lidt ved i år.

1. Min Happy Village er endnu i et meget tidligt stadium
2. One Piece Wonder er syet sammen. men mangler kanter og montering
3. Selepude til Nicolai. Jeg har quiltet den, mangler blot montering.
4. Hannes jule DHD - mangler quiltning og montering.

Det var da egentlig slet ikke så slemt som jeg troede.

Så er der de "aktive" projekter lige nu:
1. Jelly roll quilt. Jeg er i gang med quiltning.
2. Quilt af MANGE strimler. Det bliver et langvarigt projekt. Jeg har fået skåret alle strimlerne og syet halvdelen af dem sammen, så der er laaaaaaaaaaaaaaang vej igen.
3. Fat Quarter Shops Designer Mystery BOM. Jeg er lidt stolt af at jeg har været godt med indtil nu. Jeg har godt nok ikke fået syet december blokken endnu, men januar blokken er jo heller ikke på vej endnu.

Og så er der lige nogen af de ting der er købt ind til.... Men det kan jo være, at det når at blive til noget andet ;-).

Efter en uges ferie, med en del sygdom, så synes jeg det er lidt hårdt at komme i gang igen, så i aften har jeg besluttet at jeg vil danne partnerskab med sofaen, og i øvrigt gå tidligt i seng. Jeg har dog lige fået lavet årets første portion müsli - stænger. D.v.s. de er bagt, men endnu ikke skåret ud. De er blevet det helt store hit herhjemme, dels som morgenmad og dels som en mættende snack. Og så er de så dejligt nemme at lave.