CLICK HERE FOR FREE BLOG LAYOUTS, LINK BUTTONS AND MORE! »

lørdag den 10. april 2010

Kursus med Lone Schaadt og Vikki Pignatelli

Onsdag og torsdag var jeg på kursus i Patchwork butikken i Køge, hvor Lone Schaadt ogVikki Pignatelli underviste. Det var et fantastisk kursus. Jeg var så opslugt, at jeg helt glemte at tage billeder undervejs, men fik da lige knipset et par stykker mens vi var ved at pakke sammen.

Jeg arbejdede på en lille bordløber med tulipaner. Sålangt er den kommet indtil videre:

Siden jeg startede er jeg blevet meget mere klar på valg af farver/stoffer, og skulle jeg lave det forfra igen, såville jeg nok have valgt en meget lysere eller mørkere baggrund. Men det er jo også en læring at tage med derfra.

Jeg har også lige et par billeder af hvad et par af de andre kursister puslede med. Lis improviserede, og nåede så langt:


Anni arbejdede på en valmue, som ser ud til at være klar til sammensyning:

Lone og Vikki havde masser af møstre, forskelligt pynt, tråd, bøger, og mange andre spændende sager man kunne købe sig fattig i. Og hvor er det dog genialt at være på kursus i en butik, hvor man lige har mulighed for at finde det helt rigtige stykke stof som man lige mangler.

Et kursus der gjorde mig helt høj og fykdt med inspiration. Hvorer det ærgerligt at jeg bliver nød til at koncentrere mig lidt om Tobias' konfirmation om 3 uger, for jeg kunne sagtens bruge al min fritid lige nu på at arbejde videre med denne teknik.

Til jer der skal på kursus med de to senere : Glæd jer !!!! Jeg tog gerne afsted igen med det samme.... 

fredag den 2. april 2010

Julen varer lige til påske

Ja, det kan man vist roligt sige, for jeg er netop blevet færdig med mine juledækkeservietter. Ikke fordi det er et specielt kompliceret design, men de der sorte kanter er jeg ikke så gode venner med. Det er svært at se.

Det er også første gang jeg prøver kræfter med frihåndsquiltning på maskine. Måske lidt vovet at vælge en kontrast tråd, når det er første gnang.... Det er bestemt ikke perfekt, men sjovt var det, så det kommer jeg helt sikkert til at prøve igen. Øvelse gør vel mester.

Jeg har lige haft fødselsdag, og i år har det været  helt specielt spændende, fordi jeg har deltaget i en fødselsdags swap. Det har i lang tid været spændende at tømme postkassen og finde overraskelser. Jeg tror stadig der mangler et par stykker, men det gør jo ikke noget at spændingen trækker lidt ud.

Her er alle dem jeg har modtaget.

Jeg pusler lidt med dem indtil jeg finder ud af den bedste måde at sy dem sammen. Der skal nogen stolper imellem tror jeg.

Pyha, det er noget af en udfordring jeg har givet mig selv, at jeg skal afslutte noget før jeg starter på et nyt projekt. Hvis jeg nu lige kunne tage mig sammen til at få gjort af de gamle UFOer færdige, så kan jeg rigtig kaste mig over noget nyt. Jeg har en kaffehætte, der kun mangler indmad, så det er da en overskuelig ting at afsluttet.

I næste uge skal jeg 2 dage på kusus med Vikki Pignatelli i Patchwork Butikken i Køge. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Måske kommer der allerede et nyt indlæg her på bloggen i næste uge. Jeg har ikke ligefrem været flittig til at skrive den sidste tid.

Vi er i fuld gang med at planlægge konfirmation på St. Bededag. Der er mange ting der skal være styr på. Gæsterne er inviteret, maden er bestilt, konfirmandens tøj hænger klar i skabet, od det meste af bordpynten er der også styr på. Det ender vel med at det bliver en god fest.